En computerbaseret søgning af publiceret litteratur om selvmordsrisiko og indflydelse på selvmord blandt dyrlæger, med sammenligning af risiko og indflydelse i andre erhvervsgrupper og i den generelle befolkning, blev brugt til at udvikle en struktureret gennemgang. Dyrlæger har en proportional dødelighed (PMR) for selvmord, der er ca. fire gange så høj som i den generelle befolkning og ca. dobbelt så høj som i andre sundhedsprofessioner. Et komplekst samspil af mulige mekanismer kan forekomme i løbet af en dyrlægekarriere for at øge risikoen for selvmord. Mulige faktorer omfatter karakteristika for personer, der kommer ind i erhvervet, negative effekter under grunduddannelsen, arbejdsrelaterede stressfaktorer, let adgang til og viden om midler, stigmatisering forbundet med psykisk sygdom, professionel og social isolation og alkohol- eller stofmisbrug (hovedsageligt receptpligtig medicin, som erhvervet har let adgang til). Kontekstuelle effekter som holdninger til død og eutanasi, der dannes gennem professionens rutinemæssige involvering i eutanasi af selskabsdyr og slagtning af landbrugsdyr, og selvmordssmitte på grund af direkte eller indirekte eksponering for selvmord hos jævnaldrende inden for denne lille profession, er andre mulige påvirkninger. Læs mere HER.
Forebyggelse af selvmord
Dyrlæger og selvmord: En struktureret gennemgang af mulige indflydelser på øget risiko
Dyrlæger er kendt for at have en højere risiko for selvmord sammenlignet med den generelle befolkning. Der har været mange spekulationer om mulige mekanismer, der ligger til grund for den øgede selvmordsrisiko i erhvervet, men kun lidt empirisk forskning.
