Arbejdsrelateret stress og risikofaktorer hos dyrlæger

For at evaluere den erhvervsmæssige stress blev den tyrkiske version af “Swedish Demand-Control-Support Questionnaire” brugt. Deltagernes gennemsnitsalder var 37,45 +/- 9,11, og 28,3 % af forsøgspersonerne var kvinder. Gennemsnitspunkterne for arbejdsbelastning, arbejdskontrol, færdigheder, beslutningsfrihed og social støtte med standardafvigelser var henholdsvis 9,42 +/- 1,86, 10,27 +/- 2,72, 7,06 +/- 1,78, 3,21 +/- 1,64 og 11,26 +/- 3,94. Det blev rapporteret, at 92 forsøgspersoner arbejdede for offentlige institutioner, og 131 arbejdede for den private sektor. Niveauet for beslutningsfrihed og social støtte hos kirurger, der arbejdede for offentlige institutioner, var statistisk signifikant lavere end hos deres kolleger i den private sektor. Der var ingen statistisk signifikant forskel i arbejdsbyrde, arbejdskontrol og brug af færdigheder mellem de to grupper. Af deltagerne rapporterede 54,3 %, at de havde været ude for en bilulykke, 19,3 % rapporterede, at de havde været ude for en ulykke inden for det seneste år, og 9,9 % rapporterede, at de havde været ude for en ulykke under et patientbesøg. Størstedelen af de tyrkiske dyrlæger i vores undersøgelsesgruppe rapporterede, at de oplevede arbejdsrelateret stress. Arbejdsmæssig stress og relaterede faktorer i arbejdsmiljøet kan påvirke arbejdssundheden negativt ved at forårsage fysiske, mentale og sociale problemer. Læs mere HER.