METODER: En postundersøgelse blev sendt ud til 1.907 dyrlæger, der var registreret hos Veterinary Council of New Zealand (VCNZ). Undersøgelsen indsamlede oplysninger om respondenternes alder, køn, type og antal personer på arbejdspladsen, stressniveauer, depression, selvmordstanker og -forsøg, årsager til stress og kilder til støtte. RESULTATER: Ni hundrede og syvogtyve (48,6 %) dyrlæger returnerede brugbare svar. Dyrlæger, der var pensionerede, arbejdede i udlandet eller ikke gav oplysninger om deres type arbejde, blev udelukket fra analysen, hvilket efterlod data fra 849 (44,5 %) dyrlæger. Kvinder oplevede mere arbejdsrelateret stress og depression end mænd, dyrlæger i smådyrs-/blandet praksis rapporterede mere stress og depression end dyrlæger i andre typer arbejde, og yngre dyrlæger oplevede højere niveauer af stress end ældre dyrlæger. De vigtigste kilder til stress var arbejdstid, klienternes forventninger og uventede resultater. Respondenterne blev også stresset af behovet for at holde deres viden og tekniske færdigheder ved lige og af personlige forhold, økonomi og deres forventninger til sig selv. De fleste respondenter rapporterede, at de havde gode netværk af familie og venner til at hjælpe dem med at håndtere stress. Generelt havde respondenterne en tendens til at stole på uformelle netværk som familie og venner, andre dyrlæger og arbejdskammerater til at yde støtte. Den lille andel af respondenter, der rapporterede klinisk depression eller selvmordstanker eller -forsøg, var mere tilbøjelige end respondenter generelt til at have brugt sundhedspersonale, rådgivning, pastoral/spirituel støtte og Vets in Stress-telefonlinjen, men mindre tilbøjelige til at have søgt støtte fra arbejdsgivere og arbejdskammerater.
KONKLUSIONER: Der er behov for en bred vifte af strategier til at håndtere arbejdsrelateret stress blandt dyrlæger. Kilder til stress på arbejdspladsen skal identificeres, og der skal udvikles strategier til at kontrollere dem, der udgør en betydelig risiko. Strategierne kan omfatte opmærksomhed på arbejdsbyrde og arbejdstid, udformning af arbejdsprocesser og øget social støtte. Træning i arbejdsrelaterede færdigheder som kommunikation, konflikthåndtering og stresshåndtering kan være nyttigt, hvis mangel på disse færdigheder bidrager til stress. Der findes også støttetjenester som f.eks. hjælpelinjer og mentorordninger, og information om disse skal være mere tilgængelig.
Læs mere HER.
